Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Svejbækø - en forunderlig historie

Svejbækø
Læs mere om historien bag Svejbæk Færgegård

På billedet her ser vi bagerst Svejbæk Færgegård og forrest en ø. Øen er ikke en naturlig ø. Oprindelig var den landfast med grunden hvorpå Svejbæk Færgegård er bygget. Den har endda samme matrikelnummer - 3 d . Gudenåens løb gik bag om øen - nederst på billedet. Dette løb var smalt og gav tit anledning til oversvømmelse af arealerne nord for åen. Sejlads gennem dette løb var heller ikke muligt med andet end små både.

En kreds af borgere i Silkeborg, anført af den dynamiske papirfabriksejer Michael Drewsen, bestilte i 1861 Hjejlen hos Baumgarten & Burmeister i København, som senere blev til det nu nedlagte Burmeister & Wain (B&W). 

Skibet blev dette værfts nybygning nr. 15. Af disse 15 havde kun 2 været dampskibe. Hjejlen skulle være 25,7 m lang, 3,8 m bred og med en dybgang på 1,7 m. Skibet, der skulle bruges til at anspore den begyndende turisme til Himmelbjerget, fik navnet Hjejlen.

Hjejlen kunne imidlertid ikke passere det smalle åløb, og man var nødt til at få gravet en kanal. Man ansøgte om at få lov til at grave en kanal, der var 30- 40 alen bred, men det satte ejeren af Ludvigslyst - ejendommen på nordsiden af søen - sig voldsomt imod. Det endte dog med, at han gik med til en kanal, der var 15 alen bred.

Kaninøen

Arbejdet blev udført i juni måned 1861, og derved fremkom der midt i Snævringen en ø, som straks blev kaldt "Kaninøen". Drechsel anlagde en flydebro, og hele arbejdet blev godkendt såvel af Amtsvandløbsinspektøren som af Hjejleselskabets bestyrelse. 

Konflikten

Nu troede Drechsel, at alt var såre godt, men det viste sig hurtigt, at der skyllede sand ind i det nye sejlløb, så Hjejlen kun med vanskelighed kunne passere, og der opstod snart en alvorlig konflikt mellem Drechsel og Drewsen. 

I et andragende til amtet af 9. maj 1862, anmodede Hjejleselskabets bestyrelse om amtets bistand, idet man meddelte, at man havde ladet foretage oprensning af åen, men at ejeren af Ludvigslyst (Drechsel) ligeså hurtigt opfyldte det udgravede! I sin pjece udtaler Drechsel sin forundring over denne klage, idet han hævder, at der ikke var foretaget nogen oprensning.

I sit møde i maj måned samme år gav amtsrådet imidlertid på ny Hjejleselskabet den tidligere bemyndigelse til at udvide sejlløbet til 30-40 alen.

Den groteske udvikling

Derefter udviklede sagen sig ret hurtigt. Den 17. juni om morgenen kl. 8 indfandt nogle arbejdere sig med redskaber ved Svejbæk, og trods protester fra ejeren af Svejbækgård, Jens Rasmussen og forpagteren af "Ludvigslyst" begyndte de at grave, idet de erklærede, at de var blevet udsendt af Hjejleselskabets bestyrelse med pålæg om - trods eventuelle protester - at udvide sejlløbet til 25 Alen.
 
Hen på eftermiddagen indfandt Jens Rasmussen sig imidlertid med nogle fra Silkeborg udsendte mænd ved Sejlløbet. Det kom dog ikke til blodsudgydelse, idet arbejderne forsvandt, da de så de mange mænd komme. Og inden solen gik ned var alt det opgravede fyldt efter igen. Enden på konflikten blev dog, at Drechsel til sidst måtte give efter, og sejlløbet blev uddybet og fik den bredde, det har nu.

Seneste konflikt

Konflikterne om øen har åbenbart ingen ende ville tage. Den seneste fandt sin afslutning i 1996 og handlede om tilhørsforhold og navn. Øen lå på kanten af Silkeborg og Them Kommuner - nord for øen lå Silkeborg Kommune og syd for Them Kommune. De to kommuner blev i øvrigt slået sammen ved kommunalreformen i 2007. 

Begge gjorde i al venskabelighed krav på øen. Midtjyllands Avis tog sagen op, og udskrev en konkurrence om navnet. Megen humor og munterhed blev lagt for dagen i sommeren 1996. Udfaldet af konkurrencen blev, at dommerkomiteen valgt navnet Svejbækø frem for Kaninøen.